INFO OM PFAS
• Er der fiskemel i økologisk kylling eller hønsefoder
o Der indgår ikke fiskemel i recepter til økologisk kyllingefoder eller hønsefoder i sækkevarer, der sælges i Danish Agro shoppen.
• Hvad med varer, der kan indeholde spor af fiskemel?
o For produkter mærket med ”Kan indeholde spor af fiskemel”, indgår fiskemel ikke som ingrediens. Det betyder udelukkende, at der kan være spor af fiskemel (mærkningen er lovpligtig når det ikke kan fuldstændig udelukkes). Der er ikke risiko for PFAS fra fiskemel, og disse produkter udgør således ikke en risiko for PFAS.
• Hvad med konventionel start foder til kyllinger
o Der kan være anvendt fiskemel i recepter til konventionel kylling start foder som Kylle Kræs 1. Her indgår fiskemel med en meget lille andel, og foderet anvendes til kyllinger og ikke æglæggende høns. Det er kendt at udskilningstiden for høns er kort (Halveringstiden fra fodret høne til æg er 4-7 dage, kilde: DTU notat ”Indhold af PFAS i fiskemel og via foder i økologiske æg” fra Kit Granby). Derfor er det fra Danske Æg besluttet at udelade fiskemel i foder til æglæggende økologiske høner, men ikke i start foder til kyllinger, Der er altså ikke risiko for PFAS i æg fra høns der har været fodret med kyllingefoder med fiskemel inden æglægningsperioden.
• Er det her et totalt stop, eller vil brugen af fiskemel kunne blive genoptaget?
o Det er en mulighed at genoptage brugen af fiskemel på det tidspunkt, hvor vi er sikre på, at der kan bruges fiskemel uden overskridelse af PFAS-grænseværdier. Dette kræver tæt dialog med myndigheder og eksperter.
|