Læsket kalk er perfekt til hvidtning af murværk, desinficering af stalde og fremstilling af kalkmørtel. Den skaber en vejrbestandig, åndbar overflade, der beskytter mod fugt – ideel til både inde og ude.
Kontakt altid butikken for at høre den aktuelle lagerstatus for et produkt.
X
Butikker
No matches
Danish Agro Shoppen, Brønderslev
Østergade 94, 9700 BrønderslevMobil: 2810 1737
-
Danish Agro Shoppen, Brørup
Industrivest 4, 6650 BrørupMobil: 2843 8086
-
Danish Agro Shoppen, Dronninglund
Dregårdsvej 1, 9330 DroninglundMobil: 2780 1351
-
Danish Agro Shoppen, Egtved
Verstvej 1, 6040 EgtvedMobil: 2787 3976
-
Danish Agro Shoppen, Forum
Forum Kirkevej 49, 6715 Esbjerg NMobil: 2677 3558
-
Læsket kalk er ideel til hvidtning af både udendørs og indendørs murværk.
Den kan også anvendes til desinficering af stalde og andre landbrugsbygninger samt til fremstilling af mørtel, der binder mursten og sten sammen.
Læsket kalk fra Vrå Mørtelværk skaber en vejrbestandig og beskyttende overflade, som samtidig tillader murværket at ånde. Kalkmørtel tillader fugt at passere igennem materialet og fordampe, hvilket hjælper med at forhindre fugtskader.
Læsket kalk er derfor en alsidig og praktisk løsning til mange forskellige anvendelser inden for byggeri og landbrug. Den sikrer både beskyttelse og åndbarhed, hvilket er essentielt for at opretholde murværkets integritet og forhindre skader forårsaget af fugt.
Vejledning
Kalkning.
Kalkning udføres i perioder, hvor luftens fugtighed er høj. Det vil normalt sige forårs- og efterårsperioder uden for
perioder med frost. Dette er vigtigt for kalkningens hærdning.
Tilberedning af kalkvand. (Benyttes til grunding) Spandens indhold omrøres.
1. En portion kalkdej hældes over i en balje eller spand, og der tilsættes vand. Forholdet mellem kalkdej og
vand skal være 1 kg kalkdej til ca. 5-6 l vand.
2. Blandingen røres ud til ensartet konsistens.
3. I løbet af et døgn vil kalken synke til bunds, og den klare vand der danner sig over det bundfældede kalk er
det, der betegnes som kalkvand. På overfladen vil der være dannet en hinde af kalkkrystaller, og den bør
fjernes, før kalkvandet aftappes. Kalkvand bruges i forbindelse med hvidkalkning, som grunding.
Tilberedning af hvidtekalk (kalkmælk). Spandens indhold omrøres før brug.
1. En portion kalkdej hældes over i en balje og der tilsættes vand. Forholdet mellem kalkdej og vand skal være
ca. 1 kg kalk til 4-6 l. vand. (Mælketynd konsistens)
2. Blandingen røres ud til ensartet konsistens.
3. Det er nødvendig med mellemrum at omrøre kalken under brugen, idet kalken synker til bunds under
henstand. Kalken kan godt blandes flere dage i forvejen. Hinden på overfladen skal fjernes før hvidtekalken
bruges.
Udførelse af hvidtekalkning/ krav til underbund:
1. Vægfladen rengøres for løstsiddende materiale med almindelig kost og et skrabejern.
2. Der vandes med kost eller slange med strålespids, der kan indstilles til spredning. Ved kalkning skal bunden
være så fugtig, at der kan kalkes vådt i vådt, således at der ikke bliver stød og striber i kalklaget. Ofte vil
supplerende vanding være nødvendig løbende under arbejdet.
3. Nyt puds grundes med kalkvand.
4. Herefter kalkes med den tilberedte hvidtekalk. Der kalkes til fuld dækning, hvilket for nyt puds i reglen er 3-4
gange. Der bør gå mindst ½-1 døgn mellem hver strygning.
5. Til slut stryges fladen med kalkvand.
Det er vigtigt at kalke med tynd blanding, For tyk blanding vil ofte medfører afskalning. Det er bedre at kalke flere
gange med tynd blanding en få gange med tyk.
Varedeklaration
Dækkeflade ved hvidtning: Ca. 10 m² kg.
Emballage: Spand med 16 kg. Hel palle = 33 spande.
Mærke
Vrå Mørtelværk
EAN/GLN nummer
5712857065020
Vægt (kg)
16
Faresætninger
H315 Forårsager hudirritation. H318 Forårsager alvorlig øjenskade. H335 Kan forårsage irritation af luftvejene.