Fodring af ungheste
Korrekt foder spiller en afgørende rolle i sundheden og udviklingen af unge heste. I vækstperioden er det essentielt at opfylde deres ernæringsmæssige behov for at sikre optimal knogle- og muskeludvikling. Denne guide udforsker betydningen af præcis og afbalanceret fodring for at støtte unghestens trivsel og forberede den til et sundt og aktivt liv.
Hvad er en unghest?
En unghest betegner en hest i alderen mellem tre og fire år. Denne fase markerer overgangen fra føl til en mere moden hest. I denne periode gennemgår hesten stadig betydelig fysisk og mental udvikling, og korrekt fodring spiller derfor en central rolle.
Ved omkring det tredje leveår skal ernæringen fokusere på støtte til optimal knogle- og muskelvækst. Træning introduceres gradvist for at udvikle grundlæggende færdigheder, og det er afgørende at forstå de specifikke behov, ungheste har, for at sikre sund udvikling og trivsel.
Forstå udviklingen hos den unge hest
Mange hesteejere begynder tilridning, når hesten runder sit tredje leveår. Dette markerer en afgørende overgang, hvor kravene til fodring ændres, da hesten nu skal håndtere en anderledes fysisk belastning. Den kommende træning vil sætte kroppen under pres og kræve særlig opmærksomhed på kosten, der skal støtte udviklingen af skelet, muskler, sener, ledbånd, hove og psyke.
For at sikre at hesten kan modstå den øgede belastning, er det afgørende, at den får de rette næringsstoffer. Essentielle aminosyrer er nødvendige for muskelopbygning, energiindholdet i foderet skal tilpasses arbejdsniveauet, og antioxidanter er afgørende for at beskytte cellerne mod øget dannelse af frie radikaler. Hovens bæreevne og muskelstofskiftet skal også støttes, mens tarmsystemet kræver tilstrækkelige mængder prebiotika og probiotika for optimal fordøjelse og optagelse af næringsstoffer.
På grund af de åbne vækstlinier er det vigtigt at designe et træningsprogram, der tager højde for den fysiske udvikling. Overbelastning kan føre til skader, der påvirker hesten livet igennem. Samtidig er det nødvendigt at respektere den unge hests mentale alder og tilpasse træningen, så den kan assimilere og håndtere de nye færdigheder, den skal lære. En nøje planlagt og ernæringsmæssigt afbalanceret tilgang er afgørende for at sikre en sund og holdbar ridehest.
Vælg det rette foder til ungheste
Fodringen af den unge hest, der vokser og samtidig er i træning, kræver nøje tilrettelæggelse for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. Den rette kost er afgørende for at undgå hindringer som ophobning af mælkesyre, manglende udholdenhed og dårlig væskebalance, der kan skyldes ukorrekt fodring. Dette afsnit udforsker de nøgleelementer, der bør overvejes, når man vælger foder til ungheste.
Godt grovfoder med fordøjelige fibre
Grovfoder som hø, wrap, lucerne og roefibre er hjørnestenene i unghestens kost. Disse kilder tilbyder letfordøjelige fibre, der støtter fordøjelsen og opretholder energibalance. Grovfoderet fungerer også som et vanddepot i stortarmen, fremmer udholdenhed og bidrager til en god væskebalance, der forhindrer dehydrering under træning.
Protein
Foder til ungheste bør også indeholde en større mængde protein. To-års plager i vækst og arbejde bør have omkring 12-13 % protein i den samlede fodermængde, mens udvoksede heste i moderat arbejde normalt anbefales 10-12 % protein. Kvaliteten af protein er også vigtig, og her spiller et højt indhold af aminosyren lysin en stor rolle.
Selvom protein er en vigtig byggesten i unghestens kost, bør du aldrig overdosere. Overdosering af protein har ingen gavnlig effekt og kan tværtimod have negative konsekvenser.
Vitaminer og mineraler
Foderets indhold af vitaminer og mineraler er også afgørende for unghestens sundhed og præstation. Ved træning og vækst bør der være fokus på korrekt indtag af kalk, fosfor, kobber og zink, hvor især kalk og kobber er vigtige. Kalk understøtter muskelfunktion og knoglemineralisering, mens kobber fremmer enzymaktivitet og produktionen af røde blodlegemer. For at sikre en optimal balance mellem mineralerne anbefales brugen af afbalanceret krybbefoder i form af tilskudsfoder eller vitamin-mineralblanding.
Ved intensivt arbejde kan der opstå behov for antioxidanter som selen og E-vitamin for at håndtere lette muskelskader. Heste i konkurrence kan desuden have brug for ekstra C-vitamin og B-vitaminer på grund af øget stress og påvirkning af tarmmiljøet. Alle heste i arbejde bør som minimum tildeles salt i deres foder, og ved kraftig svedafsondring bør elektrolyttilskud overvejes i stedet for salt.
Anbefalet foder og tilskudsprodukter til unghesten
Hvornår kan man begynde at træne sin hest?
Starttidspunktet for træning afhænger af flere faktorer, herunder hestens fysiske og mentale modenhed samt formålet med træningen. Træningen bør ikke indledes, før hesten er klar både fysisk og psykisk. En mulig tilgang er at starte arbejdet fra jorden, hvor den unge hest kan lære forskellige gangarter og øvelser uden rytterens vægt.
- Fysisk modenhed: En hest når sin fulde fysiske modenhed, når den er omkring fire til fem år. Det er vigtigt at respektere hestens naturlige vækstproces og undlade tung belastning eller hård træning for tidligt. Ved at starte træningen for tidligt kan du risikere at påvirke hestens udvikling negativt.
- Mental forberedelse: Ud over fysisk modenhed er det også vigtigt at vurdere hestens mentale modenhed. At introducere en god grundkondition og vænne hesten til nye miljøer og lyde kan hjælpe med at forberede den mentalt.
- Tidlige træningsøvelser: De første træningsøvelser bør fokusere på grundlæggende lydighedskommandoer, håndtering og tillidsskabende øvelser. Korte og positive træningssessioner, der fokuserer på belønning, er ideelle til at opbygge en god relation mellem hest og træner.
- Individuel tilgang: Hver hest er unik, og der er ingen fast regel for, hvornår træningen skal begynde. Det er vigtigt at tage hensyn til hestens personlighed, erfaring og eventuelle tidligere traumer. En individuel tilgang, der respekterer hestens tempo og behov, er afgørende for en vellykket træningsoplevelse.
Design af træningsprogram for ungheste
Når et træningsprogram skabes, er det afgørende at tage hensyn til disciplin, forventede præstationsniveau og tilgængelige træningstid. Programmet bør tilpasses den enkelte hest med klare planer for hvert træningspas. Et overordnet mål er at forbedre hestens fysiske og psykiske respons på motion, opnå større styrke og udholdenhed, reducere ømhed, forebygge skader og udvikle dens naturlige talent.
Det ideelle træningsprogram stræber efter maksimalt udbytte med minimal træning. Ved at skabe en passende balance mellem arbejde og hvile opstår en mild muskelskade, der fører til let forbedring. Denne overkorrektion under reparation af muskelskader sikrer kontinuerlig forbedring af kondition og muskelstyrke.
I opstartsfasen er langsomt arbejde afgørende. Start med 2-4 uger med skridt ved vejen eller i skoven enten for hånd eller under rytter. Dette er effektivt til at opbygge muskler og kondition, samtidig med at hesten stimuleres. Efter denne fase kan du introducere skridt, trav og let kuperet træning. Variationer i daglig træning, herunder skovture, jordarbejde og løsspringning, udfordrer konstant hesten og giver nye oplevelser.
Ændringer i unghestens mund
Unghestens mund gennemgår markante forandringer, der direkte påvirker dens adfærd og træningsoplevelse. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan du håndterer grime, trense og kapsun. Det skal helst ske med ro og tålmodighed, da alt foregår i nær tilknytning til følsomme områder.
Heste har tænder, der fortsætter med at bryde frem hele livet, men det mest intense tandskifte forekommer i de tidlige år. Det er vigtigt at forstå, at disse forandringer kan påvirke hestens adfærd under træning. Særligt de sylespidse tænder hos unge heste kræver omhyggelig håndtering for at undgå smerte og ubehag.
For at skabe en mere behagelig træningsoplevelse bør hesteejere overveje at få undersøgt og justeret unghestens tænder før tilridning og regelmæssigt derefter. Dette kan bidrage til at undgå unødvendige frustrationer og skabe en positiv forbindelse mellem rytter og hest i de tidlige træningsår. Træningen bør også tilpasses, så den tager hensyn til hestens fysiske og mentale tilstand.
Fodring af nøjsomme heste
Nøjsomme hesteracer, såsom islandske heste, fjordheste og shetlandsponyer, er kendt for deres imponerende energieffektivitet. Disse heste udnytter foderets energi optimalt, hvilket betyder, at de kræver mindre energi til deres daglige arbejde. At fodre nøjsomme heste kræver derfor kreativitet, da det indebærer at finde fiberholdige råvarer med lavere energi, uden at gå på kompromis med diversitet og alsidighed. Dette er nemlig essentielt for hestens fordøjelse og tarmflora.
Når det kommer til krybbefoder, er fokus på fiberindhold afgørende, samtidig med at sukker- og stivelsesniveauer holdes i skak. Mens det ikke er realistisk eller sundhedsmæssigt forsvarligt at fjerne sukker og stivelse helt fra kosten, er det en god idé at reducere mængden, især hvis hesten allerede får en betydelig mængde sukker fra grovfoderet.
Fodring af skovturshesten
I dag holdes rigtig mange heste som hyggeheste, hvor de kun får motion i et begrænset omfang og kun sjældent arbejder hårdt. For denne gruppe er den korrekte fodring altafgørende for, at man kan holde sin hest i pænt huld, uden at den bliver for tyk. Overvægt er præcis lige så usundt for heste, som det er for os mennesker.
Udfordringen hos disse heste er ofte, at de har et lavt energiforbrug, men ofte har et højt energiindtag. Hestene skal have adgang til fordøjelige fibre med jævne mellemrum hen over hele døgnet for at holde tarmsystemet sundt, men det kan være svært at afstemme energiforbruget med energiindtaget.
For at kunne kontrollere de kalorier, hesten indtager, kan det være en god ide at få lavet en grovfoderanalyse på dens hø og wrap. En analyse kan hjælpe med at vælge et grovfoder med lavt kalorieindhold, som vil forebygge overvægt. Samtidig får du indsigt i sammensætningen af sukker, mineraler, vitaminer og protein, hvilket er afgørende for valg af tilskudsfoder.
Hvis du har mulighed for at lave en vandrefold med foderstationer fordelt over hele arealet, så vil det medvirke til, at hesten får bevæget sig mere, hvilket også er med til at forhindre overvægt.
Anbefalet foder og tilskudsprodukter til hyggehesten
Fodring af konkurrencehesten
Konkurrenceheste, der deltager i dressur eller spring på M-plan eller højere, kræver en tilpasset kost for at imødekomme deres ernæringsbehov. Denne hestegruppe træner typisk hyppigere, længere og med højere intensitet sammenlignet med skovtursheste. Derfor har de behov for meget energi og en øget mængde vitaminer, mineraler, proteiner og antioxidanter.
Det er afgørende, at disse heste får både hurtigt og langsomt afgivende energi. De skal kunne præstere i korte, intense situationer, såsom spring eller samlinger i dressur, samtidig med at de skal kunne arbejde over længere perioder. En afbalanceret kombination af begge energityper er nødvendig for at sikre, at hesten har tilstrækkelig energi til både opvarmning og krævende præstationer uden at blive træt.
Da disse heste periodevis også udfører anaerobt arbejde, hvilket danner mælkesyre, så bør der være særligt fokus på antioxidanter til beskyttelse af celler og understøttelse af muskelstofskifte. Herudover bør der også tildeles elektrolytter for at sikre, at hesten indtager nok væske til bortskaffelse af affaldsstoffer.
Konkurrenceheste har ofte brug for et ekstra supplement af energi udover deres grovfoder. Valget af krybbefoder afhænger af grovfoderets sammensætning og hestens evne til at opretholde vægt. Lav en fornuftig foderplan baseret på det tilgængelige grovfoder, og justér krybbefoderet efter behov med mere energi – enten i form af fedt, kulhydrater, protein eller elektrolytter.
Hvis du vil vide mere om valg af det rigtige foder til din hest, kan du læse vores guide om fodring af heste.