Foderskifte - fra græs til stald

Græs og grovfoder er ikke det samme
Det er vigtigt at vide, at selvom grovfoder består af græs er de to ting ikke det samme. Den største forskel er vandindholdet. Græs består af ca. 70-80 % vand og dermed 20-30 % tørstof hvorimod wraphø har en tørstofprocent 70-75 % og tørt hø en tørstofprocent på ca. 85 %. Hvis hesten har haft fri adgang til græs kan den æde i omegn af 50 kg. i døgnet og med en tørstofprocent på kun 20-30 % udgør vand altså en ret stor mængde. Hesten har, så at sige, ædt rigtig store mængder vand.
Står hesten på halm i boksen er der endnu mere grund til at være forsigtig, idet halm ikke kun har en høj tørstofprocent – halm består samtidig af ufordøjelige cellevægsstoffer som hestens fordøjelse ikke bryder sig om i større mængder.
Det er en rigtig god idé at tildele hesten noget af det grovfoder den skal æde i løbet af vinteren, mens den stadig går på græs. Dette for langsomt at vænne den til den højere tørstofprocent

Tilvænning til kraftfoder – ”at skynde sig langsomt”
Når hestene kommer på stald efter en sommer med mange timer på græs er det vigtigt, at hestens system igen langsom tilvænnes fodring med kraftfoder.
Græs er, alt efter vækststadie, rimelig høj på struktur hvilket gør, at hesten skal bruge forholdsvis mange tyggebevægelser for at nedbryde græsset til mindre fraktioner der er til at sluge og fordøje.
Jo mere struktur, jo flere tyggebevægelser. Jo flere tyggebevægelser, jo større spytproduktion. Jo mere spyt, jo bedre fordøjelse. Jo bedre fordøjelse, jo større sandsynlighed for optimal udnyttelse af foderet.
Kraftfoder vil ofte kræve mindre tyggebevægelser, da det sjældent kan indeholder samme form for struktur som græs/grovfoder – især kornholdige produkter kræver ofte meget færre tyggebevægelser. 
Der er dog rigtig mange muligheder for, at forlænge tyggetiden ved fodring med kraftfoder – blandt andet ved at tildele hesten enten lucerne eller snittet tørret græs sammen med krybbefoderet.

Vand er essentiel og det vigtigste næringsstof
Som nævnt tidligere, indeholder græs et meget stort vandindhold. Samtidig har hesten formentlig haft fri, og ikke mindst nem og hurtig, adgang til vand fra enten en balje eller et kar. Er stalden installeret med vandkopper er det vigtigt at sikre sig, at denne giver mindst 8 liter vand i minuttet.
Er man på noget som helst tidspunkt i tvivl om, at hesten ikke tilgår vandkoppen nok og derfor ikke får nok væske bør man give hesten andre alternativer såsom en balje med vand i boksen.
Mash eller fiberpiller, der skal opblødes i vand inden udfodring, er en rigtig god idé at tilbyde hesten i overgangfasen fra græs og til stald. De fleste mashprodukter og/eller fiberpiller indeholder stor diversitet af fibre der er sunde for fordøjelsen. Derudover kan man med fordel tilføre ekstra vand for at sikre hesten får væske nok.

Motion er vigtig for en sund fordøjelse
Motion er vigtig at huske når hesten igen kommer på stald – især fordi motion har en positiv indvirkning på tarmbevægelserne og dermed fordøjelsen.
Hesten er fra naturens side vant til at vandre og dermed bevæge sig meget og dette er med til at stimulere fordøjelsen. Når hesten kommer på stald efter en sommer med forholdsvis fri bevægelse, er det vigtigt at huske at motionere hesten.
En gradvis tilvænning til at komme på stald gælder altså ikke kun i forhold til foder men også motion.

5 FIF:
-    Begynd allerede inden hesten skal på stald med at tildele den grovfoder, så den langsomt tilvænnes en højere tørstofprocent
-    Tilvæn langsomt hesten til krybbefoder og tilfør med fordel struktur for at forlænge tyggetiden og dermed øge spytproduktionen
-    Tjek jævnligt at vandkoppen giver minimum 8 liter/minuttet. Er der tvivl om hesten drikker tilstrækkeligt fra vandkoppen kan man tilbyde vand af en balje i boksen
-    Mash/fiberpiller tilfører ikke kun fibre men er også en fordel i forhold til væskeindtag
-    Husk at motionere hesten regelmæssigt da det øger tarmbevægelserne og dermed fordøjelsen