Fodring af præstationsheste

Energien i hestens foder stammer primært fra kulhydrater i form af stivelse (korn og kornholdige produkter) og fibre, samt fedt. Inden hesten kan bruge foderets energiindhold til muskelarbejde skal det omdannes til energiholdige molekyler kaldet ATP (adenosin triphosphat). Da der ikke er ATP nok til mere end få sekunders muskelarbejde inde i selve muskelcellerne er det vigtigt at kroppen er i stand til løbende at danne ATP fra foderets energi som oplagres i forskellige energidepoter i kroppen. ATP dannes af glukose fra stivelsen i hestens foderration. Stivelse nedbrydes enzymatisk i hestens tyndtarm og optages derefter i blodet som glukose. Glukose kan anvendes direkte til ATP produktion i muskelcellerne eller lagres i kroppen som glykogen i enten muskler eller lever. Hestens glykogenreserver er ikke særlig store og mængden af ATP oplagret i musklerne kan kun anvendes til energi til muskelcellerne mens reserver i leveren kan anvendes til kroppens andre funktioner. 

Den største energireserve findes i hestens fedtvæv. Overskuds energi fra enten stivelse, fibre eller fedt danner fedtdepoter som hesten ligeledes kan anvende som energi.

På baggrund af den meget dårlige omsætning af ATP fra glykogendepoterne er det fordelagtigt at en stor del af energien stammer fra kroppens fedtreserver der hovedsageligt stammer fra fibre og fedt. Fibre nedbrydes mikrobielt i hestens stortarm og omdannes herfra til triglycerider der er nemt for hesten at optage og anvende som energi. 

 

For at energireserverne i muskler og lever kan anvendes til energi til muskelarbejde skal den igen omdannes til ATP. Dette kan ske på 2 måder.

 

- Aerob energiomsætning er den mest effektive energiomsætning, hvor kulhydrater og fedt omdannes til ATP. Processen kræver tilstedeværelse af ilt og heste der bevæger sig i et langsomt tempo kan ved hjælp af denne energiomsætning forsynes med ATP i lang tid.

- Anaerob energiomsætning sker når hesten arbejder i et højere tempo og når den aerobe energiomsætning ikke længere kan følge med til at levere energi nok til muskelcellerne. Den anaerobe energiomsætning kræver ikke ilt og er langt fra lige så effektiv som den aerobe energiomsætning. 

Ved anaerob energiomsætning er det kun glukose der kan omsættes til ATP. En negativ effekt af denne energiomsætning er, at der ligeledes dannes mælkesyre der gør at hesten hurtigt udtrættes. Ved ophobning af mælkesyre over længere tid kan der ske betydelige skader på muskelcellerne og hesten risikerer at få nyreslag.

 

Groft sammenlignet kan den aerobe og anaerobe energiomsætning sammenlignes med en hybridbil. Ved korte ture med lave hastigheder anvendes el (aerob energiomsætning). Når der ikke er mere strøm på bilen eller den presses til at yde med højere hastighed slår den over på benzin (anaerob energiomsætning).

 

Alt efter hvad hestens anvendes til og hvilket niveau den præsterer på er fodring altid individuelt. Men når nu vi kender til baggrunden for hvordan energien fra foderet bliver brugt kan man forsøge at udforme en plan for den enkelte hest baseret ud fra det.

Heste i vedligehold og let træning har sjældent behov for store mængder stivelse, da de ofte altid arbejder aerobt. 

 

Heste i let træning er de heste der arbejder i et lavt tempo og har derfor ofte kun behov for langsomt frigivende energikilder fra fibre og fedt og ganske lidt fra hurtigt frigivende energikilder så som korn (stivelse). Skovtursheste og heste der går let banetræning ligger under denne kategori men også. 

Selvom langdistanceridning ikke kan kategoriseres som ”let ridning” skal de fodres på samme måde, da de udfører langsomt muskelarbejde og dermed forbrænder aerobt. 

Selvom ovenstående typer ridning/heste arbejder aerobt og de dermed hovedsageligt forbrænder fibre og fedt er det fortsat vigtigt at de tilbydes kulhydrater fra stivelse, da disse står for 30-40% af energiomsætningen. 

 

Heste i moderat arbejde kræver en større energiforsyning fra hurtige kulhydrater til muskelarbejde end heste i vedligehold/let arbejde. Hestene arbejder i en kombination af aerobt og anaerobt energi hvorfor de samtidig har behov for mere stivelse end heste i let arbejde for at holde glykogenlagrene tilpas fyldte.

Heste i moderat træning er altså heste der veksler mellem at gå i lavt og højt tempo. Dressur-, spring- og militaryheste har behov for både hurtige og langsomme energikilder for at kunne yde maksimalt.

 

Heste i hårdt og intensivt arbejde yder maximalt muskelarbejde og disse heste basere primært deres energiomsætning på kulhydrater fra stivelse. Disse heste er ofte væddeløbsheste (galop- eller travheste) samt enkelte grene indenfor western, hvor der er fokus på hurtig energi til eksplosivt arbejde. Dog har disse heste stadig behov for fibre og i særdeleshed fedt.

 

Groft sagt har heste behov for mere stivelse jo hurtigere de arbejder.

 

Ved længerevarende anaerobt arbejde udtømmes hestens glykogenlagre og hesten bliver træt og musklerne sat til i mælkesyre. Det tager ca. 72 timer at fylde depoterne med glykogen op efter udtømning. For at en militaryhest, der præsterer 3 dage i træk, kan overkomme alle discipliner, er det vigtigt at hestens krop har lært at basere noget af sin energiomsætning på fedt – ellers når den simpelthen ikke at få fyldt glykogenlagrene op inden næste dags konkurrence. 

Giver det mening? – military kaldes også 3-dags eventing. Man starter med dressur på dag 1, ridebanespringning dag 2 for til sidst at slutte af med terrændelen. Hestens glykogenlager bliver først rigtig udfordret på 2. og 3. dagen.

 

Fibre og fedt er vigtige ernæringsmæssige energikilder til ALLE heste
På trods af, at væddeløbsheste skal kunne præsterer i hurtigt tempo og dermed tildeles en betydelig mængde stivelse, betyder det ikke at disse heste ikke bør fodres med fibre og fedt. ALLE heste har behov for fibre for en optimal stortarmsfunktion og derigennem et godt helbred. 
Fedt er en energikilde som heste kan vænnes til at anvende – det tager ca. 10-12 uger inden kroppen ”forstår” at forbrænde fedt før den forbrænder kulhydrater fra f.eks. stivelse. Det giver nogle store fordele for hesten i form af bedre og hurtigere restitution, da risikoen for udtømning af glykogenlagrene og dermed mælkesyreophobningen mindskes.

Jo mere hesten anvendes, des flere krav til næringsstoffer
Jo mere hesten arbejder des større behov for næringsstoffer – herunder energi, protein samt vitaminer og mineraler.

Nedenfor et skema over hestens behov for næringsstoffer i forhold til arbejdsniveau.

 

	Vedligehold	Let arbejde	Moderat arbejde	Hårdt/intensivt arbejde
Energi (FE/dag)	5,2 FE	6,5 FE	7,8 FE	10,4 FE
Råprotein (g/dag)	700	820	980	1300
Calcium (g/dag)	30	33	36	39
Fosfor (g/dag)	20	22	24	26
Magnesium (g/dag)	10	11	12	13
Kobber (mg/dag)	110	130	170	190
Selen (mg/dag)	1,9	2,2	2,8	3,1
E-vitamin (IE/dag)	1.000	1.000	1.500	2.000