Tryghed til dyrene på fold
Heste på sommerfold
Lyse og lune dage er for mange heste lig med sommergræs og flere timer på fold. Men det lunere vejr og det dejlige sommergræs kan også give nogle udfordringer.
Der kommer flere stikkende insekter som myg, flåter, klæg og hestebremser, og ligeledes skal man som hesteejer være særligt opmærksom på det øgede sukkerindhold i græsset og et øget væskebehov hos hesten. Overgangen fra hø og wrap til græs som grovfoderkilde kan være hårdt for hestemaven, og derfor bør man være opmærksom på optimal støtte til bagtarmens bakteriekultur.
Mange heste på sommergræs kan i græsningsperioden klare sig med tildeling af en koncentreret vitamin- og mineralblanding sammen med deres grovfoder. Disse kan være udformet som godbidder, kiks eller pelleteret.
Hegn, stolper og tilbehør til fold
Hegnet bør jævnligt efterses for brud, strømføring, løse/rådne pæle, defekte isolatorer og frigøres for eventuel bevoksning.
Vandbaljer, holdere til sliksten og eventuelt krybber kan sættes frem, og jordspyd og hegnsapparat efterses. Folden bør renses for ukrudt og giftige planter.
Vitaminer og mineraler til sommerfolden
Man har glædet sig til det hele vinteren: hesten skal på græs, og idyllen er perfekt når hesten går og græsser.
For mange hesteejere betyder det også at mængden af krybbefoder nedsættes, og at hestene kan gå over til en nem tildeling af vitaminer og mineraler. Disse kan for eksempel være udformet som godbidder eller som kiks.
Man skal også være opmærksom på et øget væskebehov ved de højere temperaturer. Hesten sveder naturligt mere i varmt vejr, og en tildeling af elektrolytter kan være nødvendigt for optimal væskebalance.
Hovkvalitet
Ingen hov, ingen hest siger et gammelt ordsprog. Og det er egentlig meget rammende.
Hvis hesten har dårlig hovkvalitet kan det påvirke dens præstation, velvære og generelle trivsel.
Det er vigtigt at hoven er elastisk, da hoven virker som en støddæmper. Hoven skal kunne modstå de tryk der kommer når den er i bevægelse og under arbejde, og hvis ikke støddæmperen fungerer optimalt vil der komme øget tryk og slidtage på sener og led, med mulige skader til følge.
Dårlig hovkvalitet kan være mange ting: flækkede hove, svamp (White Line Disease), sur stråle, langsom hovvækst, såleknusninger, hovbylder mm.
Græs har ofte et højt indhold af vitaminer, men et lavt indhold af mineraler som for eksempel kobber, zink og svovl. Også methionin og lysin er vigtige byggesten i hoven. Disse er essentielle næringsstoffer og skal tilføres igennem kosten, da kroppen ikke selv kan danne dem. Ofte nævnes biotin som afgørende for sund hovvækst, men hvis hesten får tilstrækkelige mængder hø og wrap vil hesten selv kunne danne biotin i stortarmen når denne nedbryder fordøjelige fibre.
Hvis hesten har begrænset adgang til grovfoder, for eksempel på grund af overvægt, så kan et tilskud af biotin være nødvendigt.
Det er vigtigt at hoven kan ånde. Fjern derfor dagligt jord og sand fra hovene, da dette kan trække fugt ud af hoven. Velplejede hove er ekstremt vigtige for hestens evne til at præstere, og derfor bør man have smed til sin heste med faste intervaller. Med hvor store intervaller man skal have sin hest beskåret afhænger af flere ting, og bør altid aftales i tæt samarbejde med en dygtig beslagsmed.
Support til hestens mave- & tarmsystem
Når hestene lukkes på sommergræs bør det anses som værende et foderskift.
Græs i høj vækst indeholder ofte meget protein, sukker og langt mere væske end hø og wrap, og vil have en anden PH værdi og bakteriekultur. Protein optages i tyndtarmen, men ved høj tildeling af protein er der risiko for at noget af det kommer videre ud i stortarmen, med risiko for fejlgæring, tynd mave og efterløb.
Det er en god ide at man indgræsser sin hest langsomt, så bakterierne i tarmen kan vænne sig til det nye foder og hesten derved får optimal udnyttelse af græsset.
Tildeling af prebiotikum og probiotikum forbedrer tarmmiljøet og er med til at hæve PH værdien i tarmen.
Gødning, kalk og græsfrø til hestefolden
For at få optimalt udbytte af marken, så bør man gøde den med jævne mellemrum, og her er især kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) vigtige. Ugødede marker vil falde i foderværdi og udbytte. Planterne skal bruge kvælstof for at kunne danne protein. Ved manglende tildeling af kvælstof vil græsset i stedet danne fruktan, derfor er det vigtigt med en afstemt gødning der giver det udbytte man ønsker.
Ligeledes er det vigtigt at holde øje med jordens PH værdi. Denne kan man teste med en jordbundstest, for at få afklaring på om jorden mangler kalk. De fleste jordbundstyper vil have gavn af kalkning hvert 5. år, men nogle marker har brug for det med kortere intervaller. Den rette PH værdi sikrer optimal optagelse af næringsstoffer i jorden.
For at vedligeholde en god græsmark bør man fjerne hestepærer mindst 1 gang om ugen, gerne dagligt. Både for at holde ormebyrden nede, men også for at undgå rå vegetation og ukrudt på de områder hvor hesten besørger.
Valg af græsblanding kan afhænge af flere forskellige faktorer: hvilken type hest skal gå på marken og hvad bruges den til, hvilken jordbund er der, hvor høj foderværdi og udbytte man ønsker, skal marken bruges til slæt eller afgræsning mm.
Græsmarker bør omlægges hvert 3.-5. år, alt afhængigt af hvilken græsblanding man har valgt. Nogle marker skal omlægges helt med nysåning, andre marker kan nøjes med en eftersåning.
